I denne bog viser historiker Hanne Sanders kirkens og det religiøses betydning i det tidlig-moderne, præsekulariserede samfund som helt bogstaveligt var en verden med Gud. Centrum for hendes studie er Lunds stift i perioden 1650-1720.

Med Roskildefreden i 1658 blev Skåne, og dermed også Lunds stift, svensk. Historieskrivningen om Skånes overgang til svensk styre har ofte haft et ganske nationalt præg og handlet om ‘hård forsvenskning’, men i praksis var der meget i regionen som forblev dansk nogen tid, ikke mindst inden for kirken. Bogen belyser ikke blot religionens betydning i samtiden, men giver desuden også en ny synsvinkel på Skånes overgang til Sverige.

Fokus ligger på stiftet som en gejstlig samfundsorganisation der er lige så gammel som den statlige – stiftets domkapitel og præster havde en stærk position og mange vigtige samfundsopgaver. Bogen undersøger blandt andet kirkens arbejde med familiespørgsmål, præsternes karrierer, kirkebyggeriets betydning og Lund Universitets fremvækst.

Ikke mindst var kirken ansvarlig for husstandene, samfundets kerne for produktion og reproduktion. Reformationen gav nye muligheder for skilsmisse – ikke mindst i situationer hvor hustruer til soldater meldt savnet i krig ønskede at gifte sig igen, og hvor den lutherske opfattelse af at alle er lige for Gud, kom til udtryk i at mænd og kvinder behandledes ens.

Den nationalprægede historieskrivning om Skånes forsvenskning problematiseres ud fra en analyse af skånske prædikener hvor begreb som krig, fred, konge og folk forstås ikke-nationalt i et luthersk verdensbillede, konkretiseret gennem en undersøgelse af 603 præsters karrierer i Lunds stift i perioden 1658-1700.

Skåne blev til at begynde med en svensk provins (frem til 1681) og beholdt mange danske love, en dansk kirke og danskfødte præster; denne vedholdende danskhed i regionen ligger også til grund for at Lund fik sit eget universitet i 1666-1668: Det var danske kirkelove som krævede at præster skulle være universitetsuddannede, og det var Lunds domkapitels store, danske jorder som finansierede universitetet.

Et bredt perspektiv på religionens betydning viser at den er central for at forstå ikke blot den førmoderne tid, men måske også overgangen til den moderne, sekulariserede tid.