▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
I kommission for
Makadam förlag
Over vandet suser der nu både tog og biler, men gennem Øresund løber der stadig en grænse. Hvad betyder den for menneskerne i regionen?
Måske har de alle deres egen Øresundsgrænse: ”grænsegængerne” med arbejde og bopæl i henholdsvis det ene og det andet land, sejlerne med nationalflag i agterstavnen, familierne på shoppingtur og politikerne med integration på dagsordenen.
Det dansk-svenske projekt Development of a Cross Border Region har samlet forskere fra forskellige fagområder for at analysere betydningen af identitet og grænse i Øresundsregionen før og nu. I denne antologi, som sammenfatter projektet, møder vi samfundsvidenskabelige forskere, etnologer og historikere, der vil belyse og forholde sig til forskellige grænsetyper og de identifikationsprocesser, der kan knyttes til disse.
Genstand for analysen er den Øresundsregion, der har udviklet sig som et økonomisk og politisk projekt på baggrund af den EU-støttede Øresundskomité, og ikke mindst de mange forskellige Øresundsregioner, som er opstået ved, at mennesker har bevæget sig over grænsen eller har talt politisk visionært om grænseløshed og globalisering. Specielt vigtigt bliver det at undersøge, hvordan betydningen af landegrænsen i Sundet har forandret sig fra Roskildefreden 1658 og frem, men også hvordan forskellige sociale grupper eller andre lokalpolitiske enheder som kommuner eller regioner skaber og har skabt egne grænser i Øresundsområdet.
Når bønderne i 1600-tallet skrev til øvrigheden for at bede om hjælp, kaldte de ikke sig selv for danskere eller svenskere. De unge socialister ved forrige århundredskifte gik bevidst ind for at modarbejde den nationale idé. I det 21. århundredes politiske retorik kan spektakulære projekter som kapsejladsen America’s Cup blive en brik i spillet om Regionen. Massekulturen i storbyerne skaber sit eget globaliserede rum. Ved en gennemgang af skånske avisklip fra 1895 frem til i dag fremstår nutidens grænse forbavsende nok skarpere end nogensinde. Her gengives et kompleks billede af en mængde oplevede grænser – Øresundsgrænser i tid og rum.
Hanne Sanders er professor ved historiska institutionen, Lunds universitet.
Hanne Sanders som forfatter
Bondevækkelse og sekularisering 1995, ISBN 978-87-7289-350-1, hft
Hanne Sanders som redaktør
Grundtvig 2003, ISBN 978-87-7289-897-1, indb
Ett annat 1100-tal 2004, ISBN 978-87-7289-980-0, indb
Nyfiken på Danmark 2006, ISBN 978-87-635-0591-8, hft
Vid gränsen 2006, ISBN 978-87-635-0592-5, indb
Efter Roskildefreden 1658 2008, ISBN 978-87-635-0952-7, hft
Flytande gränser 2010, ISBN 978-87-635-3655-4, indb
Det politiska äktenskapet 2010, ISBN 978-87-635-3656-1, indb
Skandinavism 2014, ISBN 978-87-635-4293-7, indb
Reformation i två riken 2019, ISBN 978-87-635-4692-8, indb
En värld med Gud 2024, ISBN 978-87-635-4732-1, indb
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.Kunder, som har købt denne titel, købte også
|