▼ Din mening
Fås også som e-publikation
Fås også som trykt bog
Diplomati og globalisering er en introduktion til de nye udfordringer, det internationale diplomati står overfor, ikke mindst efter 11. september 2001.
Som supplement til de traditionelle økonomiske og militære magtmidler foreslår forfatteren, at der i stigende omfang satses på "soft power"-værdier og markedsføringen af dem, "offentligt diplomati" eller "public diplomacy".
Bogen er en af de første internationalt baserede introduktioner til dette nye diplomatiske værktøj. Med eksempler fra USA, Kina og en række europæiske lande beskrives på teoretisk vis forbindelsen til begreber som konstruktivisme og soft power, ligesom der gives en række praktiske anvisninger på metoder og redskaber på området.
Blandt de emner, der behandles, kan nævnes netdiplomati, kulturdiplomati, branding, benchmarking, propaganda, e-discussion, TV, personudveksling, landeportal og nationalstat. Herudover behandler bogen public diplomacy''s betydning for områder som eksport, forskning, handel, investering, kultur osv.
Bogen munder ud i en beskrivelse, der peger på public diplomacy som "globaliseringens nødvendige redskab".
Uffe Andreasen (f. 1943), er mag.art. i litteraturhistorie fra Københavns Universitet. Siden 2001 presse- og kulturchef ved den danske ambassade i Berlin. I perioden 1988-1998 havde han en tilsvarende stilling ved ambassaden i Paris, ligesom han i en årrække var Danmarks faste repræsentant ved UNESCO. Desuden tidligere universitetslektor ved Kiels Universitet, redaktør på Gyldendals Forlag og chefkonsulent i udenrigsministeriet. Uffe Andreasen har skrevet en række bøger om dansk guldalder og i udenrigsministeriet redigeret bøger som Focus on Denmark og Denmark - gateway to the Baltic Sea Region, samt været leder af informationsprojektet Prodan og oprettelsen af landeportalen www.denmark.dk
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
|