▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Manuskriptet AM 429 12mo blev skrevet omkring år 1500 til de Benediktinske nonner fra Kirkjubær Kloster, stiftet år 1186 i det sydlige Island. Herfra stammer manuskriptets navn, Kirkjubæjarbók. Manuskriptet er en samling af kvindelige legender om jomfruelige martyr helgener, digteriske tolkninger af teksterne samt latinske vers og bønner. Legenderne er tidligere blevet oversat fra latin til oldislandsk. Efter al sandsynlighed er bogen lavet i det nærvedlæggende Augustinske kloster Þykkvibær; og derefter doneret til eller købt af Kirkjubær. Manuskriptet udgør ti legender oversat fra latin, som hver er baseret på kvindelige helgener; deres forfærdelige lidelser og senere martyrium. Størstedelen af disse helgener anses for at være blandt Islands mest ophøjede. Manuskriptet fremstår smukt illustreret, hvilket i sig selv gør værket unikt i en islandsk sammenhæng og dette er måske en af grundene til at manuskriptet overlevede Reformationen. Teksten er diplomatisk reproduceret og er på den vedlagte CD-ROM ledsaget af den normaliserede version samt de originale latinske tekster.
Manuskriptet er at finde i den Arnamagnæanske Håndskriftssamling på Københavns Universitet.
Kirsten Wolf er professor og Torger Thompson Chair i skandinavienstudier ved University of Wisconsin–Madison, hvor hun underviser i norrønt sprog og litteratur samt skandinavisk lingvistik. Hun har tidligere redigeret en række udgaver af oldnordiske tekster, heriblandt [_A Female Legendary from Iceland_](/titles/9788763531634) og _Saga heilagrar Önnu_.
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.Kunder, som har købt denne titel, købte også
|