Engelsk er i dag det dominerende fremmedsprog i Danmark og så udbredt, at mange er bekymrede på det danske sprogs vegne. Men dette er en ny udvikling. Endnu for 100 år siden kunne man blive student uden at have læst et ord engelsk, og selv matematiske studenter havde mere latin end klassisksproglige har i dag. Først skolereformen i 1903 gjorde op med latinskolen og gav de moderne sprog en central stilling både i folkeskolen og i gymnasiet. Fra at have været et foragtet handelssprog blev engelsk nu anerkendt som et fuldgyldigt kultursprog.

Bogen ridser denne udvikling op og diskuterer spørgsmål som: Hvorfor blev engelsk så sent en del af almendannelsen? Hvad var forbindelsen mellem Danmarks politisk-kulturelle orientering efter 1864 og udviklingen af skolens sprogfag? Hvorfor fik det nysproglige gymnasium først succes, for så i 1930'erne at løbe ind i en identitetskrise?

Bogen giver historisk perspektiv til den aktuelle gymnasiedebat og viser, at mange argumenter i denne debat er gamle kendinge.