I en tid hvor modeindustrien globaliseres, og masseproducerede forbrugsvarer sælges verden over, er modens distinkte, nationale identitet blevet relevant som et unikt særkende. Som aldrig før tales der om dansk mode i modeindustrien, i medierne, på Christiansborg, på landets designuddannelser og blandt modeforskere.
Denne bog handler om, hvordan fænomenet dansk mode er opstået, og hvordan dets forskellige betydninger er blevet til. Det er en bog om tøj, modedesign, identitet og historie i og omkring den danske modebranche i perioden fra midten af det 20. århundrede til begyndelsen af det 21. århundrede.
Marie Riegels Melchior tager afsæt i en historisk analyse af dansk modes historie fra 1950’erne og frem og fortsætter helt ind i lokalerne hos den københavnske modevirksomhed Mads Nørgaard-Copenhagen, hvor dansk mode i dag opstår og markedsføres. Desuden undersøger bogen den politiske opmærksomhed omkring dansk mode, som den tager sig ud i den forrige regerings globaliseringspolitik. Endelig indeholder bogen en diskussion, som med udgangspunkt i et større interviewmateriale med danske modedesignere omhandler de potentialer og begrænsninger, der kan være ved at formulere dansk mode og gøre den til genstand for nationalstatens imageopbygning.
Indeholder mere end 100 illustrationer, bl.a. fra danske designeres scrapbøger.
Marie Riegels Melchior (f. 1974) er cand.mag. i europæisk etnologi og ph.d. i design og fashion history fra Kunstakademiets Arkitektskole.
Alle udgivelser af
Marie Riegels Melchior som redaktør
Verden over 2006, ISBN 978-87-635-0465-2, hft
Snit 2011, ISBN 978-87-635-3107-8, indb
Marie Riegels Melchior som forfatter
Verden over 2006, ISBN 978-87-635-0594-9, e-publikation
| |
|