Mad og spisning er gennemsyret af kulturelle symboler. Bevidst eller ubevidst markerer mennesket sine sociale og geografiske tilhørsforhold gennem maden og de andre nydelsesmidler, det forbruger. Gennem maden kommer man således tæt på fortidens mennesker, både i deres dagligdag og ved festlige lejligheder. Med udgangspunkt i et omfangsrigt kildemateriale undersøger Ole Hyldtoft i denne bog madens rolle i perioden fra 1800 til 1835 blandt fattige, bønder og folk i byerne.

Årene fra 1800 til 1835 var en turbulent tid med krig, stærk inflation, som afløstes af voldsomme prisfald, en alvorlig landbrugskrise i 1818-28 og store malariaepidemier. Mad og nydelsesmidler var forbundet med store omkostninger, og flertallet af den danske befolkning brugte mere end halvdelen af sin indkomst på nærings- og nydelsesmidler, ligesom omkring halvdelen af arbejdstiden blev brugt på at fremstille og behandle fødevarer.

Mad var på dette tidspunkt en dominerende faktor i samfundslivet. Samtidig kom mennesket gennem maden i kontakt med naturen på en meget direkte måde ved at dyrke og indtage den. Maden var derfor et centralt element i menneskets forståelse af sig selv og sine relationer til den omgivende verden. En forståelse som studier af madkultur og madhistorie kan være med til at belyse.