▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie.
Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag.
Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen.
Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”.
Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.
Ole Hyldtoft dr.phil., lektor emeritus i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Alle udgivelser af
Ole Hyldtoft som redaktør
Kost og spisevaner i 1800-tallet 2009, ISBN 978-87-635-1098-1, hft
Ole Hyldtoft som forfatter
Mad, drikke og tobak 1800-35 2012, ISBN 978-87-635-3937-1, hft
Mad, drikke og tobak 1835-80 2016, ISBN 978-87-635-4223-4, hft
Mad, drikke og tobak 1880–1914 2019, ISBN 978-87-635-4660-7, hft
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.Kunder, som har købt denne titel, købte også
|