Fra 1863 til 1874 blev der i Danmark vedtaget en række love, som havde til formål at regulere og kontrollere prostitutionen. De prostituerede blev fra mange sider betragtet som farlige smittebærere – både i fysisk og i moralsk forstand.
Lovrækken var dog på mange punkter i direkte modstrid med Danmarks Riges Grundlov fra 1849 – især i Grundlovens fremhævelse af den personlige frihed. Det er denne problematik, som er omdrejningspunktet i Prostitutionen og Grundloven.
I bogens første del afdækker forfatteren indholdet i og motiverne bag vedtagelsen af prostitutionslovgivningen, ligesom hun fremfører væsentlige temaer som sundhed og moral i samtidens prostitutionsdebat.
Prostitutionsdebatten står i fokus i bogens anden del. Forud for vedtagelsen af prostitutionslovgivningen hørtes der ingen kritiske røster, men dette ændrede sig kraftigt mod slutningen af 1870’erne. Hovedparten af kritikerne organiserede sig i „Forening imod Lovbeskyttelse for Usædelighed", og herfra blev der ført en indædt kampagne for kontrolsystemets ophævelse. Også andre aktører havde stærke holdninger til de prostituerede og deres rettigheder, og forfatteren undersøger, hvilke årsager der til sidst resulterede i lovrækkens ophævelse i 1906.
Merete Bøge Pedersen, ph.d., er arkivar og forsker ved Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Hun har tidligere udgivet bogen Den reglementerede prostitution i København 1874-1906 (2000), hvor selve prostitutionsmiljøet og de prostitueredes livsvilkår er indgående beskrevet.
Merete Bøge Pedersen er mag.art. og ansat som kandidatstipendiat på Historisk Institut, Aarhus Universitet.
|