Lund Domkirke er Nordens største kirke i romansk stil, med en historie der går tilbage til det 11. århundrede. Den har lagt mure til afgørende politiske, teologiske og kulturelle begivenheder og er stadig et midtpunkt i Lund by samt et kirkeligt centrum for Sydsverige og Nordeuropa.
Kryptens hovedalter blev indviet den 30. juni 1123 af ærkebiskop Asser til minde om Johannes Døberen og alle patriarker og profeter. I anledning af 900-året i 2023 har Lunds domkirkeråd iværksat udgivelsen af et videnskabeligt, rigt illustreret værk om domkirkens historie. Den eksisterende forskning om kirken er omfattende men favner ikke alt og er ofte forældet eller selvmodsigende. De otte bøger i værket indgår i serien Sveriges kyrkor: Konsthistoriskt inventarium.
I bøgerne suppleres bygnings- og kunsthistorisk dokumentation af immaterielle aspekter som den historiske og kulturelle kontekst, gudstjenestelivet og det intellektuelle miljø omkring domkirken.
Dette bind omhandler kirkens nyere historie, fra Reformationen til nutiden, med særligt fokus på selve kirkebygningen og de arkitekter som har renoveret og udviklet den.
Bidragydere
Herman Bengtsson, Stephan Borgehammar, Øystein Ekroll, Andreas Manhag, Hans Ponnert, Henrik Ranby, Håkan E. Wilhelmsson