Metafysikken er en grundlæggende tekst i den europæiske filosofihistorie. Her leder Aristoteles (384-322 f.Kr.) efter en særlig form for videnskab – det, der senere på godt og ondt kom til at hedde ‘metafysik’. Selv kalder han den for ‘den eftersøgte videnskab’, fordi den netop ikke er fundet endnu, men er under udforskning og udarbejdelse.
Bogen her følger Aristoteles i hans bestræbelser på at komme til en bestemmelse af metafysikken som videnskab og sætter sig for at give et signalement af Aristoteles som metafysisk tænker.
Bogen forsvarer den tese, at Aristoteles i sin metafysiske tænkning grundlæggende er sokratisk. Det er med andre ord sokratikeren Aristoteles (Aristoteles Socraticus), der trækkes frem i lyset og sættes i forbindelse med udarbejdelsen af den videnskab, vi kalder metafysik.