▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Fiktionslitteratur i middelalderens Europa har de sidste to årtier været et stærkt omdiskuteret emne. Var det i højmiddelalderens folkesproglige versromaner at fiktion som sådan opstod? Debatten har dog indtil nu haft sine begrænsninger, da det primære fokus har været på ”moderne” franske og tyske romancer fra det 12. og 13. århundrede. Medieval Narratives between History and Fiction søger at skabe et fælles ståsted for de mange forskere fra forskellige fagområder, der deltager i debatten, og dermed definere emnet tydeligere og gøre det mere bredt anvendeligt.
Bogens kapitler udvider debattens genstandsfelt til også at omfatte græske, latinske, norrøne (og enkelte serbiske) tekster og inddrager dermed både Europas periferi og et længere tidsperspektiv. Læseren føres fra den græsk-romerske oldtid til middelalderens Frankrig, derfra til Skandinavien, Sydøsteuropa og tilbage til den græsk-romerske verden gennem Det Byzantinske Rige. Bogens struktur følger således også en tidsmæssig spiral, der leder læseren fra oldtiden til senantikken og fra det 11. til det 15. århundrede.
Ved at inddrage flere litterære sprog og en større del af Europa viser bogen, at man i stedet for at prøve at fæstne ’fiktionens fremkomst’, snarere bør anskue fiktionalitet som et potentiale i al historieskrivning, og at en moderne forståelse af middelalderfiktion ikke må ekskludere historiske og ikke-folkesproglige tekster.
Bidragydere: Panagiotis A. Agapitos, Lars Boje Mortensen, Tomas Hägg, Dennis H. Green, Paul Gerhard Schmidt, P.M. Mehtonen, Jonas Wellendorf, Else Mundal og Slavica Rankovic.
Panagiotis Agapitos er professor i byzantisk litteratur ved Universitetet i Cypern.
Lars Boje Mortensen (f. 1958) har siden 2003 været ansat som professor ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse ved Syddansk Universitet i Odense. Indtil 2011 var han desuden professor i middelalderlitteratur ved Center for Middelalderstudier ved Universitetet i Bergen. Han har udgivet bøger og artikler om middelalderens historiografi, lærdomshistorie, teksthistorie og andre emner inden for middelalder- og renæssancelitteratur.
Lars Boje Mortensen som redaktør
Historia Norwegie 2003, ISBN 978-87-7289-813-1, indb
Olavslegenden og den latinske historieskrivning i 1100-tallets Norge 2000, ISBN 978-87-7289-616-8, hft
Parthenope 2004, ISBN 978-87-7289-907-7, indb
The Making of Christian Myths in the Periphery of Latin Christendom (ca 1000-1300) 2006, ISBN 978-87-635-0407-2, indb
Historia Norwegie 2006, ISBN 978-87-635-0612-0, e-publikation
Lars Boje Mortensen som forfatter
Civiliserede barbarer 1991, ISBN 978-87-7289-126-2, hft
Civiliserede barbarer 2014, ISBN 978-87-635-4040-7, e-publikation
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.Kunder, som har købt denne titel, købte også
|