I denne monografi analyseres modussystemets udvikling i indrømmelsesledsætninger på fransk i perioden 16. til 20. århundrede.

Denne udvikling anskues i lyset af en nyere tilgang inden for grammatikaliseringsteori, hvor reorganiseringer inden for det grammatiske system også opfattes som grammatikaliseringsfænomener i modsætning til den traditionelle antagelse, hvor grammatikalisering kun opfattes som processen, der giver leksikalske størrelser grammatisk status.

I bogen vises det, at konjunktiv har gennemgået en såkaldt re-grammatikaliseringsproces i det koncessive ledsætningssystem, idet den har oplevet domænetab både på det formelle og funktionelle plan.

Denne reduktionsproces har bevirket, at konjunktiv er gået fra et todelt system på ældre fransk til et monosystem på moderne fransk.

Derimod er indikativs domæne blevet udvidet i samme periode, hvor det har bevæget sig fra et monosystem på ældre fransk til et todelt, eller endog tredelt, system på moderne fransk.

Denne sproghistoriske udvikling er dokumenteret ud fra et stort datamateriale, der stammer fra en række elektroniske og diversificerede databaser.

I monografien stilles der også spørgsmålstegn ved den udbredte sprogtypologiske antagelse, at de romanske sprog kan opfattes som udgørende et kontinuum mellem konservative og innovative sprog i forhold til deres fælles latinske udgangspunkt ud fra en sammenlignende analyse af modussystemets udvikling i fransk og dets distribution på moderne spansk.