▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
I kommission for
Nordisk Forskningsinstitut
Danske Fornavne er en fortsættelse af Fornavnebogen (1989) og bygger på det sammme materiale, nemlig fornavnene i CPR-registeret. Indenrigsministeriets afdeling for personregistrering gav i november 1985 tilladelse til, at Københavns Universitets Institut for Navneforskning fik overladt en samlet udkørsel af navne i den danske befolkning. Indholdet af de magnetbånd det blev udleveret var oplysninger om køn, fødeår, fødesogn, landekode, fornavn, efternavn, pigenavn (dvs navn før ægteskab). Alle andre oplysninger er slettet.
Mens Fornavnebogen indeholder oplysninger om ca 12.500 navne, så når antallet af fornavne i denne fremlæggelse slet ikke sådanne højder. Danske Fornavne er koncentreret om de sidste godt hundrede års mest populære navne valgt ud fra samme materiale som i Fornavnebogen. Og udvælgelsen baseret på popularitet i den danske befolkning begrænser navnenes antal betragteligt. Mens Fornavnebogens navne giver udtryk for navngivningens mangfoldighed og variation, er fornavnene i Danske Fornavne snarere udryk for stabilitet og tadition.
Danske Fornavne har til formål at give svar på nogle af de mange spørgsmål man kan stille til et så stort personnavnemateriale som udgøres af samtlige fornavne i den danske befolkning. Det er ved statistiske behandlinger af materialet forsøgt at strukturere stoffet således at forskellige analyser kunne gennemføres, f.ex. med hensyn til områder og tid. Det er blandt andet resulteret i top-tilister baseret på tid og områder samt fornavnets placering i navnerækken.
De herved frembragte lister og tabeller er arbejdsredskaber, der kan anvendes som de er, men de kan også være grundlaget for en sikker besvarelse af spørgsmål til et nutidigt fornavnestof.
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.Kunder, som har købt denne titel, købte også
|