Den Arnamagnæanske Kommission har vedtaget at udgive en skriftrække, Editiones Arnamagnæanæ, som skal indeholde kritiske tekstudgaver efter håndskrif­terne. Udgaverne vil efter deres omfang blive delt i to serier, en A-serie i større og en B-serie i mindre format. Som fjerde bind i serie A udsendes Alkuin i norsk-islandsk overlevering, udgivet af leder af Den Arnamagnæanske kommissions ordbog, dr. Ole Widding.

Alkuin blev født i York i året 735 og virkede en tid som lærer der. I 782 blev han kaldt til Karl den Stores hofskole i Aachen og var i de følgende år medvirkende til, at denne skole blevet cen­trum i europæisk åndsliv. I 796 blev han abbed i Tours, hvor han døde i 804.

Alkuin efterlod sig skrifter inden for de fleste af tidens viden­skabsgrene, exegese, morallære, dogmatik, historie, hagiografi, filo­sofi, matematik og grammatik!). Det er især hans breve og de skrifter, der ikke var bundet til datidens kirkestridigheder, der har interesseret eftertiden, og nogle har haft en ganske forbløffende til­trækning på eftertiden, meget takket være "det værdige og myndige og egte karolingisk kultiverte« i deres fremstillingsform (Paasche).

Også i den norrøne og islandske middelalderlitteratur finder man Alkuins spor. I den norske homiliebog (AM. 619,4°) findes en over­sættelse af Alkuins skrift "De virtutibus et vitiis«, og uddrag af dette skrift har fra det 14. til det 18. århundrede været anvendt til at påminde islandske domsmænd om deres ansvar. Det etiske ele­ment var stærkt fremtrædende hos Alkuin. Det er derfor karakteri­stisk, at den norske landslov (1270) og derefter også Jónsbók (1281), når de skal advare mod at fælde uretfærdige domme, anvender citater, der genfindes i Alkuins ovennævnte skrift.