Den samlede udgave af de islandske folkeviser er beregnet til seks tekstbind, hvortil kommer registre og henvisninger. Udgaven er et filologisk arbejde; den skal bringe teksterne med den nødvendige redegørelse for den skriftlige overlevering, men visehistoriske kommentarer indgår ikke i dens plan.
Udgaven er anlagt således, at hver kilde trykkes for sig. Den ulempe, som dette medfører, vil blive afhjulpet ved en samlet registrant ved værkets slutning. Det nummer, som står under overskriften til hver vise, refererer hertil. Numrene er overtaget fra Svend Grundtvigs og Jon Sigurðssons udgave (Íslenzk Fornkvæði), indtil nr. 66, hvor denne udgave slutter.
Da den tidligste optegnelse af viser efter islandsk tradition er foretaget side om side med islandsk gengivelse af danske viser efter Vedels visebog, og da begge slags viser er forenede i de ældste håndskrifter, er oversættelserne også optaget i udgaven, skønt de er af underordnet betydning. De oversatte viser er trykt med mindre skrift.