▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Idrætsundervisning udkommer nu i en gennemgribende revideret udgave
med mange helt nye kapitler.
Grundideen er den samme, men siden 2000, da bogen første gang udkom, er der
sket mange uddannelsespolitiske forandringer, og nye teorier har fået
indflydelse på den idrætsdidaktiske tænkning. Teorier og overvejelser om
læreplaner, undervisning, læring og kompetence er således væsentlige nye
afsnit.
Lige så mangfoldigt det moderne idrætsbillede er, lige så mangfoldigt
udfolder idrætsundervisning og -instruktion sig. Når man skal tackle og
omsætte de forskellige pædagogiske udfordringer i idrætsmiljøerne til noget
konstruktivt for både undervisere og studerende, så kræver det bred
didaktisk indsigt. Idrætsundervisning giver lærere og studerende teoretiske
redskaber til en idrætspædagogisk praksis.
Bogen er inddelt i seks dele: Først defineres grundlæggende begreber og
grundlaget for en idrætsdidaktik præsenteres. Dette sættes dernæst i
forbindelse med valg af metode for praksis. 3. del introducerer lære- og
læseplansteori i faget idræt på forskellige uddannelsestrin. Med
udgangspunkt i bogens forslag til en idrætskultur- og perspektivmodel
præsenteres i del 4 velkendte perspektiver i idrætsundervisningen. Her
indgår bl.a. leg, præstation og sundhed. Idrætsdidaktisk forskning
præsenteres i et selvstændigt afsnit, og bogen afsluttes med en række
emnedidaktiske overvejelser, skrevet af andre idrætsundervisere
(kropsbasis, boldspil, dans, redskabsgymnastik, friluftsliv, svømning og
atletik).
Begge forfattere har en solid baggrund i praktisk idræt, hvilket også
kommer til udtryk i teksternes kobling mellem teori og praksis.
Helle Rønholt er cand.mag og lektor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Birger Peitersen er cand.mag. og tidligere lektor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Alle udgivelser af
Helle Rønholt som forfatter
Bevægelsens poetik 2006, ISBN 978-87-635-0501-7, hft
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.Kunder, som har købt denne titel, købte også
|