I kommission for
Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske Studier
Denne bog præsenterer tekstudgaver af tre medicinske tekster fra oldtidens og senantikkens Ægypten. To af teksterne, som er nedskrevet på recto og verso af den samme papyrus, stammer fra det 14. eller 13. århundrede f.v.t. og består af afhandlinger om henholdsvis oftalmologi og gynækologi; den tredje er en koptisk afhandling fra det 5. eller 6. århundrede e.v.t., som skitserer behandlinger mod en lang række lidelser.
Teksterne publiceres her for første gang i deres helhed, hvilket forøger det begrænsede korpus af ægyptiske medicinske tekster fra oldtiden og senantikken ganske betragteligt. Desuden bidrager de væsentligt til vores forståelse af medicinsk praksis og af, hvordan sygdom og behandling blev konceptualiseret i den præmoderne verden. Den specialiserede terminologi i afhandlingerne giver dem også en leksikografisk værdi, da de præsenterer en række ord, der ellers ikke er attesteret.
Sofie Schiødt er postdoc på Eberhard Karls Universität Tübingen og medformand for den internationale forsknings-gruppe _Scientific Papyri from Ancient Egypt in Cross-Cultural Perspective_. Hun er specialiseret inden for faraonisk medicin, magi, og begravelsesskikke. Hendes nuværende projekt består af en tekstudga-ve af den næstlængste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten, Papyrus Louvre-Carlsberg.
Anne Grons er postdoc ved Institut for Farmaci- og Medicinhistorie på Philipps-Universität Marburg. Hendes forskningsinteresser falder inden for koptisk medicin og farmaci, medicinhistorie og sprogkontakt i Ægypten i senantikken og middelalderen. Hendes nuværende publikationsprojekt inkorporerer en ny udgave af omkring fyrre medicinske tekster affattet på koptisk fra en række samlinger verden over.
|