Denne bog analyserer de seneste trends inden for indoeuropæistik, hvor den sproglige synsvinkel sættes i relation til arkæologi, antropologi og palæogenetik, og søger gennem disse discipliner at afdække ny viden om, hvordan den sociale struktur var i det samfund den protoindoeuropæisk-talende befolkning levede i.

Bogen indledes med et kort kapitel om fordelene ved at anskue indoeuropæistik fra en antropologisk synsvinkel. Herefter følger ni kapitler, der kan inddeles i to tematiske dele: en om slægtskabstermer og familiestruktur og en om strukturer, der samler familier, i form af bejleri og ægteskab.

Første del inkluderer et langt kapitel med en oversigt over den protoindoeuropæiske terminologi samt fem kapitler om enkelte indoeuropæiske enkeltsprog eller sproggrene: anatolisk, avestisk, latin, germansk og albansk.

Anden del indeholder et kapitel om forholdet mellem blodslægtskab og ægteskab i forskellige indoeuropæiske samfund, et om ægteskaber og ægteskabstyper i oldtidens Anatolien og afslutningsvis et kapitel om, hvad især de oldgræske kilder kan fortælle os om, hvordan indoeuropæisk bejleri foregik.

Tilsammen danner disse kapitler det første samlede studie af indoeuropæisk familiestruktur, der kombinerer lingvistisk, arkæologisk og genetisk materiale. Værket udgør på denne måde et vigtig bidrag til vores forståelse af, hvordan samfunds- og familiestrukturer udviklede sig i forhistoriske og tidlige historiske tider.