I anledning af 100-året for Finlands selvstændighed udgives Finlands nationalepos Kalevala.
Som Finlands svar på den islandske Edda og Homers Iliaden og Odysseen forløser Kalevala den finske folkesjæl gennem mytologiske skildringer af bl.a. verdens skabelse, mægtige heltegerninger, stærk magi og vild natur. Kalevala, som består af 50 sange, blev nedskrevet efter mundtlig tradition og udgivet første gang i 1835 af den finske læge, folkemindesamler og sprogforsker Elias Lönnrot (1802–1884).
Epossets mange temaer og personer udfolder sig i en mytisk verden, der udgøres af tre riger. I Kalevala bor heltene: gamle, vise Väinämöinen, muntert viltre Lemminkäinen og mestersmeden Ilmarinen. I riget mod nord, Pohjola, regerer Pohjagårdens magtfulde kone, Louhi. Mellem de to riger hersker en indædt strid, dels om kvinder, dels om vidunderkværnen Sampo, der maler penge, korn, salt og andre uundværlige goder. Stor betydning har også dødsriget, Tuonela, hvis grænse markeres af Tuonielven.
Denne jubilæumsudgave er illustreret med værker af den finske kunstner Akseli Gallen-Kallela (1865–1931), der gennem det meste af sit liv var dybt optaget af at fortolke Kalevalas righoldige emnekreds som et centralt element i det finske folks karakter og historie.
I bogens forord beskriver Hendes Majestæt Dronning Margrethe II sit første møde med det finske nationalepos, sin fascination af digtet, sin glæde over, at det nu præsenteres i denne form, og sit ønske om, at det må finde mange nye danske læsere.
Værket udgives i Hilkka og Bent Søndergaards prisbelønnede danske oversættelse fra 1994, som længe har været udsolgt. Den 23. sang med formaninger til en ung kvinde, der skal giftes, er i denne nye udgave tilføjet i oversættelse af Erik Skyum-Nielsen. Desuden bringes en introduktion til Kalevalas verden ved direktøren for Kalevalaselskabet i Helsinki, den finske folklorist Ulla Piela, samt ved kunsthistoriker Jens Fleischer en fyldig præsentation af Akseli Gallen-Kallela og hans œuvre – ikke mindst den prægtige, håndillustrerede udgave af Kalevala, som han arbejdede på i sine sidste leveår, men desværre ikke nåede at færdiggøre før sin død i 1931.
