Boginfo

  
 
Museum Tusculanums Forlag bruger cookies for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Accepter cookies
 


Grønnow, Bjarne
The Frozen Saqqaq Sites of Disko Bay, West Greenland: Qeqertasussuk and Qajaa (2400-900 BC)
Studies of Saqqaq Material Culture in an Eastern Arctic Perspective

2017, 492 sider
19,5×27 cm.
106 farveillustrationer
210 sort/hvid-illustrationer

ISBN 978-87-635-4561-7
Serie: Monographs on Greenland | Meddelelser om Grønland, vol. 356
ISSN 0025-6676
Serie: Man & Society, vol. 45
ISSN 0106-1062

Udkommer 1. marts 2017

Vejl. pris498 DKK  76 $  67 €  60 £
Onlinepris398 DKK  61 $  54 €  48 £

Må du bare eje denne bog?

Man kan desværre ikke købe direkte i vores webshop lige nu da den betalingsløsning vi tidligere har anvendt, er lukket.

En ny – og bedre – hjemmeside er på vej, men den er ikke helt klar endnu.

Indtil den lanceres, kan du bestille bøger på den gammeldags maner, ved at skrive til order@mtp.dk. Så sender vi dig bøgerne med en faktura.

Husk at angive navn og adresse til forsendelsen i din mail.

Bestillinger sendes som udgangspunkt som pakker til afhentning; læs mere her. Hvis du behøver levering til døren, så angiv også det i din bestilling.



Saqqaq-folket indvandrede fra Canada til Grønland omkring år 2.400 f.Kr., og kulturen eksisterede her frem til 900 f.Kr., hvor den forsvandt af ukendte årsager. Saqqaq-kulturen er således den kultur, der har beboet Grønland i den længste ubrudte periode. Navnet kommer af bygden Saqqaq ved Disko Bugt, hvor man fandt de første redskaber fra denne kultur.

Bopladserne Qeqertasussuk i den sydlige Disko Bugt og Qajaa i Kangia (Jakobshavn Isfjord) i Vestgrønland rummer tilsammen materiale fra hele Saqqaq-kulturens periode, og her har man helt exceptionelt fundet organiske materialer som træ, knogler, barde, skind osv. bevaret i permafrosne kulturlag. Bjarne Grønnow var på det hold af forskere, der gjorde de første enestående fund i sommeren 1983, og siden har han beskæftiget sig indgående med den fascinerende kultur, og et nyt billede af Grønlands tidligste fangstsamfund tegner sig.

Gennem analyser og beskrivelser af et omfattende fundmateriale fra bopladserne giver Bjarne Grønnow helt ny indsigt i Saqqaq-kulturens teknologi. Saqqaq-samfundets materielle kultur bestod af et for en ‘pionérkultur’ bemærkelsesværdigt bredt udvalg af højt specialiserede, men samtidig meget lette og transportable redskabssæt. For første gang kan komplette sæt af fangstvåben bestående af buer, pile, kastespyd, lanser, harpuner og tilbehør som kastetræ og kajaklignende fartøjer beskrives. De unikke bevaringsforhold, hvor flere sammensatte redskaber er fundet i komplet stand, giver viden om den teknologi, der er tilknyttet daglige aktiviteter i og omkring boligerne, og håndværk, fx skæftede knive, skrabere og stikler samt sygrej, træfade, skeer og spæklamper. Fragmenter af barde- og skindremme med en række knob og skindstykker med syninger, bl.a. en fod af en kamikstrømpe, viser helt nye sider af Saqaqq-kulturens teknologi.

Med The Frozen Saqqaq Sites of Disko Bay, West Greenland tegner Bjarne Grønnow et detaljerigt billede af Saqqaq-menneskenes bosætning og dagligliv i Disko Bugt for over fire årtusinder siden. Værket er smukt illustreret med fotografier og tegninger af redskaber, kort og grafer m.m.

Bjarne Grønnow er forskningsprofessor i arktisk arkæologi ved Nationalmuseets afdeling for Nyere Tid og Verdens Kulturer.


 
Emneområde | Arktiske studier | Arkæologi |
Emneord | Feltarbejde | Geologi | Materiel kultur | Teknologi |
Specifikt emneord | Artefakter | Bopladser | Etnoarkæologi | Jægere | Kulstofdatering | permafrost | Pollenanalyser | Saqqaq-kulturen |
Land | Grønland |
By m.v. | Disko Bugt | Qajaa | Qeqertasussuk |
Periode | Forhistorisk tid |
Sprog | Engelsk |

Indhold

Pressen skrev


Alle udgivelser af

Bjarne Grønnow som forfatter

The Northernmost Ruins of the Globe
2003, ISBN 978-87-635-1262-6, indb
The Northernmost Ruins of the Globe
2003, ISBN 978-87-635-1262-6, indb
Aasivissuit - the Great Summer Camp
1983, ISBN 978-87-635-1157-5, hft
Aasivissuit - the Great Summer Camp
1983, ISBN 978-87-635-1157-5, hft
The Northernmost Ruins of the Globe
2003, ISBN 978-87-635-3065-1, e-publikation
The Northernmost Ruins of the Globe
2003, ISBN 978-87-635-3065-1, e-publikation
 






Museum Tusculanums ForlagRådhusvej 192920 Charlottenlund
Tlf. 3234 1414info@mtp.dk
CVR: 8876 8418

Bank: Danske Bank, 1092 København KBIC: DABADKKK
Reg.nr.: 1551Kontonr.: 000 5252 520IBAN: DK98 3000 000 5252520

www.mtp.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbrugerhotline, når du handler hos os.

©2004–2020 Museum Tusculanums Forlag. Alle rettigheder forbeholdes. Ved brug af dette site anerkender og accepterer du, at indholdet på dette site tilhører MTF eller tredjemand fra hvem MTF afleder sine rettigheder, samt at indholdet er ophavsretligt beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftlig samtykke fra MTF. Du anerkender og accepterer yderligere, at varemærker, kendetegn, varenavne, logoer og produkter vist på dette site, er beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra MTF.


Handelsbetingelser Juridiske betingelser Behandling af personlige oplysninger