Jens Baggesen (1764–1826) var en litterær outsider både i sin samtid og i den senere danske litteraturhistorieskrivning. Med sine formeksperimenter, sin humor og sans for polemik, men også med sin følsomhed og melankoli har han været svær at få rede på for den samtidige offentlighed, der efter 1800 blev tiltagende nationalistisk.

Anna Sandberg stiller skarpt på den tyske del af Baggesens forfatterskab, der hidtil har været overset i den danske forskning. Hun fremstiller Baggesen som en grænsegænger, ikke blot mellem det danske og tyske, men også mellem det 18. og 19. århundrede, mellem kosmopolitisme og nationalisme, mellem oplysning og romantik.

Bogen behandler som den første hele Baggesens tyske litterære forfatterskab. De versepiske rejsedigte Parthenaïs og Oceania, det satiriske drama Der vollendete Faust og sonetromanen Der Karfunkel oder Klingklingelalmanach samt syndefaldsdigtningen Adam und Eva læses med udblik til udvalgte danske værker, særligt Labyrinten. Analyserne viser, hvordan Baggesen eksperimenterer og diskuterer med de forskellige litterære epoker og med den tyske idealisme, filosofi og romantik.

En grænsegænger mellem oplysning og romantik er et bidrag til undersøgelsen af verdensborgeren Baggesen godt 250 år efter, at han kom til verden i Korsør, og til udforskningen af den
dansk-tyske litteraturhistorie.