▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
I kommission for
Forum for Renæssancestudier
Ludovico Ariostos berømte ridderepos Orlando furioso (1516) så dagens lys for næsten 500 år siden. Det er et af renæssancens største digterværker og blev den første moderne bestseller på et folkesprog med 100.000 eksemplarer trykt inden 1580 i Italien alene, og med oversættelser til fransk i 1543, spansk i 1549 og engelsk i 1591.
Orlando furioso er den dag i dag et hovedværk i verdenslitteraturen og har givet inspiration til ikke blot Shakespeare og Cervantes, men til hele det europæiske åndsliv. Dets motivverden – ridderlivets kærlighedshistorier og kampe på Karl den Stores tid – genfindes i operaer af bl.a. Lully, Händel, Vivaldi og Haydn, samt i billedkunstneriske fremstillinger af f.eks. Rubens, Ingres, Tiepolo og mange flere.
Ariostos epos synger om »riddere og damer, elskov, våben, høviskhed og vrede« – og især om Roland og hans søgen efter den hedenske prinsesse Angelica, og hans vanvid, da han hører om hendes elskov med den unge saracener Medoro. Andre centrale handlingstråde er den ædle kvindelige kriger Bradamante og hendes kærlighed til saraceneren Ruggiero, og krigen mellem den kristne kejser Karl den Store (ca. 745–814) og den muslimske saracenerkonge fra Afrika, Agramante. Krigen kulminerer i slaget om Paris, hvor bl.a. Holger Danske er med.
Digteren er selv til stede overalt og kommenterer løbende samtiden, krigene, hoflivet og kærligheden. Igennem sammenligninger og en altid nærværende ironi udfoldes middelalderens ridderstof til et billede på renæssancens dynamiske og modsætningsfulde univers. Ariostos digt er fyldt med historier om magt, forræderi, heltemod og kærlighed som Shakespeares dramaer og illusionsløst som Machiavellis politiske skrifter.
Den rasende Roland giver et omfattende udvalg af Ariostos hovedværk, oversat til dansk af Ida Høeg Jacobsen og professor em. John Pedersen. Bogen er forsynet med indledning, kommentarer og et fyldigt essay af lektor em. Lene Waage Petersen.
John Pedersen var fra 1973 til 1999 professor i romanske sprog og litteraturer ved Københavns Universitet. Ud over sin faglige produktion har han virket som anmelder og været tilknyttet Den Store Danske Encyklopædi. Han har tidligere skrevet om Oplysningstiden og gendigtet bl.a. fransk barokpoesi
John Pedersen som forfatter
Teksters tale 1997, ISBN 978-87-7289-175-0, hft
PEREC ou les textes croisés 1985, ISBN 978-87-16-06293-2, hft
John Pedersen som redaktør
Romanske rejser 1995, ISBN 978-87-7289-351-8, hft
Traditions et tendances nouvelles des études romanes au Danemark 1988, ISBN 978-87-160-6422-6, hft
John Pedersen som oversætter
Amfitryon 2005, ISBN 978-87-635-0211-5, hft
Tvivl og tolerance 2006, ISBN 978-87-635-0502-4, hft
Tvivl og tolerance 2006, ISBN 978-87-635-0624-3, e-publikation
Amfitryon 2007, ISBN 978-87-635-0741-7, e-publikation
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.Kunder, som har købt denne titel, købte også
|