Første Verdenskrig betød enden på det andet tyske kejserrige, der var blevet udråbt mindre end 50 år tidligere i spejlsalen i Versailles. Drevet frem af den politisk-militære elites stormagtsambitioner styrede den første tyske nationalstat direkte ud over afgrundens rand, understøttet af et politisk impotent, men så meget desto mere aggressivt borgerskab, der for en stor dels vedkommende havde forskrevet sig til en imperialistisk nationalisme. Til denne gruppe hørte i de første år af krigen også en lang række liberalt sindede intellektuelle, der i august 1914 stillede deres pen i den nationale mobiliserings tjeneste og med afsæt i lange identitetspolitiske rekonstruktioner af Tysklands plads i europæisk historie forsøgte at legitimere det påstået særegne ved tysk politisk tradition. Hvilke spor denne intense optagethed af Tysklands fortid og mulige fremtid satte sig i videnskab, kunst og kultur, er emnet for denne bog, som omhandler de historiepolitiske forhandlinger om Tysklands egenart og bestemmelse, der fandt sted i kølvandet på Første Verdenskrig. Med udgangspunkt i tre indflydelsesrige forfatterskaber – den liberalprotestantiske teolog og filosof Ernst Troeltsch (1865-1923), historie- og kulturfilosoffen Oswald Spengler (1880-1936) og forfatteren Thomas Mann (1875-1955) – undersøges ombrydningerne i de nationale selvbilleder fra de første måneders kollektive selvforsikringer over den stadig mere skrøbelige politiske borgfred, krigsnederlaget og den deraf følgende nationale orienteringskrise frem til genovervejelsen af forholdet mellem Tyskland og Europa i Weimarårene i lyset af de foregående års begivenheder. Overvindelsen af Første Verdenskrig er et vigtigt bidrag til tysk intellektuel historie i første halvdel af det 20. århundrede og henvender sig til enhver, der interesserer sig for nyere tysk historie i almindelighed og for de kulturhistoriske eftervirkninger af Den Store Krig i særdeleshed.