De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873–1903 beskriver en periode,
hvor Japan gennemgik en rivende udvikling, åbnede sig mod resten af verden
og selv blev en verdensmagt. Samtidig voksede den danske interesse for Japan
voldsomt. Gamle myter om Japan forsvandt og nye opstod i kulturmødet mellem
japanere og danskere.
Bogen er et omfattende kulturhistorisk værk, der er baseret på grundige
studier af og citater fra samtidige kilder. Kilderne består især af rejsebeskrivelser
og dagbøger skrevet af danskere, der opholdt sig i Japan i kortere eller
længere perioder: Fra Store Nordiske Telegraf-Selskabs udsendte medarbejdere
over sømænd, handelsfolk og de første danske turister i Japan til Johannes
V. Jensen. Den spænder over vidt forskellige emneområder, såsom litteratur,
teater, sprog, antropologi, handel og religion, men fokus er overalt på de
enkelte menneskers oplevelse af kulturmøderne.
Persongalleriet er omfattende, og historierne er ofte underholdende. Vi hører
blandt andet om William Bramsen, der var udsendt som telegrafist af Store
Nordiske Telegraf-Selskab og blev Danmarks første japanolog; om danske udsendtes
tilfældige møder med den japanske kejser Meiji; om prins Valdemars
besøg i Japan i 1899–1900; om Johanne Münter, der var gift med våbenhandleren
Balthasar Münter og opholdt sig i Japan fra 1887–1898. Hun udgav flere
bøger om Japan, engagerede sig i kvindesagen og fik et dybt og varmt venskab
med Ishii Fudeko, en af de mest markante kvinder i Japan i perioden. Vi hører
også om japaneres besøg i Danmark, fx om en gruppe japanere, der optrådte i
Zoologisk Have i København i 1902.
Bogens mange historier belyser og skildrer møder med en fremmed kultur
med alle de umiddelbare indtryk og fordomme, den dybfølte fascination og den
forståelige forvirring, der følger med.
De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873–1903 er anden del af Yoichi
Nagashimas store tobindsværk om dansk-japanske kulturelle forbindelser.
Den fortsætter, hvor De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1600–1873
slap, men kan læses uafhængigt af forgængeren.
