Woldermar Hermann von Schmettau (1719-85) er i dag ikke kendt i bredere kredse. Ikke desto mindre var han en af de mest farverige blandt oplysningstidens mange interessante skikkelser.

Schmettau var tysker af fødsel, men gik som officer i dansk tjeneste, avancerede senere til general i Norge og opnåede tilmed at blive udnævnt til Ridder af Elefanten. Han færdedes hjemmevant på de bonede gulve og fik – ikke uden grund – ry for at være en libertiner, der hengav sig til nydelser af enhver art. Samtidig var han optaget af kunst og teater, var bog- og møntsamler, frimurer og frem for alt: fritænker.

I kamp mod dumhed og hykleri følger Schmettaus omskiftelige tilværelse og undersøger samtidig, hvordan han som fritænker i tale og skrift lagde sig ud med den lutherske statsreligion og dens repræsentanter: præster, biskopper og professorer. Hidtil er der ikke blevet skrevet meget om Schmettau, og hele hans fritænkeriske forfatterskab er stort set blevet forbigået. Jens Glebe-Møller kaster med sin medrivende fortælling om denne særegne skikkelse lys over både tiden, manden og forfatterskabet, og bogen giver således et nyt og interessant indblik i oplysningstidens verden.

Jens Glebe-Møller, dr.theol., professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Glebe-Møller har skrevet en lang række bøger om teologiske og filosofiske emner.