Spørgsmålet om den østersøslaviske bosættelse på Lolland, Falster og Møn undersøges her på basis af stednavnema­terialet. Den ledende tanke er at eftersom nogle landsbyer er grundlagt og navngivet af slaver, må slaverne også have navngivet den jord de har dyrket og den natur som har omgivet dem. Ganske vist er natur- og marknavne de der of­test og hurtigst bliver glemt og erstattet af nye efter tidens behov, men det er stadig muligt at opspore en del af disse navne.
Bogen gennemgår de fra tidligere tid kendte stednavne af slavisk oprindelse for at undersøge om de nyeste resultater fra den sla­viske og danske stednavneforskning kan føre til ændringer i deres tolkning - og opsporer flere natur- og marknavne af slavisk oprindelse for at undersøge bl.a. følgende punkter:
- Stednavnenes geografiske udbredelse
- Kan der opspores navne på nedlagte byer?
- Datering af navnematerialet
- Slaviske personnavne og slaviske låneord i undersøgelsesområdet