Hver by og hver egn har sine mindesmærker og sin erindringskultur – nogle monumenter står mejslet i den fælles erindring, mens andre for længst er gået i glemmebogen og knap ænses af forbipasserende.
Inge Adriansen har været rundt både i Danmarks købstæder og afkroge og undersøgt mere end 300 monumenter, mindesmærker og mødesteder, som hun beskriver med humor, sans for detaljen og den gode historie. Monumenterne, deres historie, udformning, materiale og brug gennemgås, analyseres og placeres i deres samfundsmæssige sammenhæng.
Bogen spænder fra 1600-tallet til i dag og rummer over 250 billeder af mindesmærker, dels fotografier af Per Bak Jensen, dels illustrationer fra arkiver og museer. Den indeholder desuden 16 kort over monumenter for de begivenheder, der har produceret flest mindesmærker, bl.a. genforeningen i 1920, landboreformerne og befrielsen i 1945. En landsdækkende registrering af mindesmærker udført i 2001-06 i samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot, ligger til grund for værket.
Hent bogens registre her