Stilistisk praksis går tæt på unges sprog i et heterogent storbymiljø. Gennem feltarbejde på Metropolitanskolen på Nørrebro i København undersøger Pia Quist den stilistiske praksis i to 1. g-klasser. Elevernes tøj, wall paper på computeren og den musik de lytter til, og ikke mindst måden de taler på, er alt sammen dele af den stilistiske praksis.

Med sin omfattende etnografiske undersøgelse viser forfatteren, hvordan københavnske unge forvalter social og etnisk heterogenitet, samt hvordan de gennem deltagelse i praksisfællesskaber danner orden og mening i den sproglige forskellighed og gør den til en betydningsressource i sociale og stilistiske praksisser. Praksisser hvor lokale konstruktioner og forhandlinger af identiteter står centralt. I bogen præsenteres således et studie af sproglig variation, som bruges til at skabe sociale betydninger, og som hænger tæt sammen med konstruktionen af forskellige stiltyper og identiteter.

Sociolingvistik i senmoderniteten, praksisfællesskaber, identitet, stil og stilistiske praksisser fungerer som analytiske omdrejningspunkter, mens tematikker relateret til skole, sprog og tosprogethed også behandles.