I bogen undersøger Avner Shamir de mange ofte modstridende opfattelser kristne havde af jødisk litteraturs betydning og vigtighed i begyndelsen af det 16. århundrede. Bogen fokuserer på det Hellige Romerske Imperiums forsøg på at konfiskere og brænde al jødisk litteratur i 1509-10, også kaldet Pfefferkorn-affæren.

I 1509 fik Johann Pfefferkorn ordre fra kejser Maximilian I til at konfiskere, undersøge og om nødvendigt brænde alle bøger fundet i jøders besiddelse, med undtagelse af den hebræiske Bibel. Bøgerne skulle undersøges for enhver form for blasfemi og kætteri, og alle blev bedømt af en ekspertkommission. Denne ordre kunne have medført den kulturelle ruin for den lille jødiske minoritet, der stadig boede i kejserdømmet.

I bogen følger forfatteren de konfiskerede bøgers skæbne, og han undersøger, hvordan kristne opfattede jødisk lærdom og viden. Bogen beskriver bl.a. udtalelser om jødisk lærdom fra en til kristendommen omvendt jøde, en kejser, medlemmer af Roms byråd, en inkvisitor, flere teologer og en hebræiskkyndig.