Denne korte islandske fortælling handler om en ung nordmand, som besøger den danske konge Svend Estridsen, og senere en unavngiven engelsk konge. Den betegnes i håndskrifterne som en saga eller tot (þáttr), men tilhører med sin moraliserende holdning nærmest exemplum-genren.
Fortællingen er overleveret anonymt, men kan på stilistiske kriterier med nogen sikkerhed bestemmes som tilhørende Arngrímr Brandssons omfattende forfatterskab. Arngrímr Brandsson (d. 1361) var abbed på det benediktinske kloster Þingeyrar på Nordisland og har bl.a. kompileret en biografi af Thomas Becket, ærkebiskop af Canterbury, som led martyrdøden i 1170.
Den middelalderlige håndskriftoverlevering af Hákonar saga Hárekssonar dækker mindre end halvdelen af teksten, og den mere rigelige eftermiddelalderlige overlevering deler sig i en længere version, svarende til den middelalderlige, og en kortere, yngre version. Den foreliggende udgave er den første, der tager hensyn til hele tekstoverleveringen, og som inkluderer en latinsk oversættelse fra 1600-tallet, foretaget for den danske historiker Stephanius (d. 1650).
Indledningens kapitel 1 om sagaens motiver, som knytter den til middelalderlig latinsk litteratur, er skrevet (på svensk) af den nu afdøde finske forsker Mirjam Lanjala, som arbejdede på udgaven i København i 1960’erne og 1970’erne.
Mariane Overgaard, mag.art., lektor ved Den Arnamagnæanske Samling, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.
