▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Massemedierne spiller en helt central rolle i fremstillingen og formidlingen af konflikter og brændpunkter rundt om i verden i dag. De er afgørende aktører i en globaliseret verden, hvor kendskabet til andre samfund og kulturer er en nødvendig forudsætning for international sameksistens. At undersøge udviklingen i andre landes mediediskurser giver en forståelse af, hvordan politik, religion, kultur og sprog spiller sammen inden for nationalstatens rammer.
Bogen behandler regioner såsom Kina, Rusland og Mellemøsten, der er karakteriserede ved politiske konflikter og hurtige forandringsprocesser. Fra forskellige vinkler belyser bogen, hvordan konventionelle og nye medier udfordrer eksisterende magtstrukturer, og hvordan staterne reagerer på disse udfordringer.
Bogens artikler spænder over emner som russiske weblogs, kommercialiseringen af kinesiske medier og kinesisk dokumentarisme, arabisk satellit-tv, persiske internetmedier, kristne medier i Egypten og muslimske livsstilsmagasiner i Holland m.m.
Gennem de mange artikler giver bogen eksempler på de politiske, kulturelle og religiøse forandringsprocesser, der præger disse regioner og på de lokale fortolkninger af verden, som finder deres vej ind i disse områders medier.
Ehab Galal, ph.d.-stipendiat ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.
Mette Thunø, ph.d., prodekan for forskning ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.Kunder, som har købt denne titel, købte også
|