Hørspinding, værkstedsarbejde i hjemmene, brug af underleverandører og øget eksport er forandringer, som fik betydning for produktionen af uld på Island, efter at produktionsværksteder vandt frem i slutningen af det 18. århundrede. I denne bog ses uldproduktionen som en nøgle til at forstå det 18. århundredes samfund, der er forbundet med en lang række forhold som landbrugsformer, beskæftigelse, arbejdsdeling, produktionsteknikker, eksport og bestræbelser på at øge landområdernes produktion.

Hrefna Róbertsdóttir, historiker, undersøger den økonomiske tænkning på Island og i Danmark i det 18. århundrede og sætter denne i relation til lokal uldproduktion på Island i århundredets anden halvdel. Undervejs kaster hun nyt lys over periodens samfund og berører uldproduktionens forskellige økonomiske, sociale og moralske aspekter. Endelig er det hendes opfattelse, at der med indførelsen af produktionsværksteder i det 18. århundrede i højere grad er tale om en effektivisering inden for rammerne af den gamle orden end et varsel om fremtidige forandringer og det 19. århundredes industrialisering.

Wool and Society – Manufacturing Policy, Economic Thought and Local Production in 18th-century Iceland er en doktorafhandling i historie, der er forsvaret ved Lunds Universitet.