I 2017 kan København fejre sit 850-års jubilæum. I det rigt illustrerede trebindsværk Til Rigets forsvar og Byens gavn fortæller Bjørn Westerbeek Dahl om Københavns forvandling fra en lille by af middelalderligt tilsnit til ‘Kongens København’ med et kraftigt præg af barokkens idealer: lange lige gader, symmetri, harmoni og ‘Zirlighed’, som man i samtiden udtrykte det. Det hele var omsluttet af fæstningsværkernes volde og grave.

Udviklingen foregik i ryk: I 1649 fandt Rigsrådet og Kong Frederik 3. sammen om en samlet plan for såvel fæstning som nye bydele. Efter den svenske belejring af København i 1658–60 blev planen ændret som følge af opførelsen af Kastellet, og frem mod år 1700 fik København den form, som byen beholdt frem til voldenes fald i 1870.

Planerne for fæstningen og byen gik hånd i hånd. Disse planer var, som også senere hen, store, men få blev realiseret og da oftest i fragmentarisk form som mærkelige relikter i bybilledet. Mest markant var arbejdet med Kongens Nytorv, som man uden held søgte at give en harmonisk geometrisk form, og pladsen er derfor viet et særligt kapitel i bogen.

Andre kapitler fortæller om de folk, der byggede og vedligeholdt fæstningen, om porte, vagthuse, møller og andre bygninger i og ved Kastellet. Centralt i bogen er også historier om de mange konflikter, der uvægerligt opstod omkring portenes åbningstid, færdslen på voldene eller fornyelsen af vandledningerne på tværs af voldgravene.

Til Rigets forsvar og Byens gavn bygger på grundige studier af breve og regnskaber fra samtiden og viser, hvor væsentlige udbygningerne sent i 1600-tallet faktisk var for Københavns udvikling. Bogen er skrevet i et let og tilgængeligt sprog, og med de mange hidtil ukendte afbildninger af samtidens kort og tegninger vil den være interessant læsning for enhver historisk interesseret.