Incestforbuddet betragtes af de herskende social-psykologiske teorier som en forudsætning for at mennesket kan overskride grænsen mellem natur og kultur og derved skabe det civiliserede samfund.

Oplysninger om, at andre, især tidligere, samfund har set med andre øjne på incest, er blevet anset for at være utroværdige eller for at vedrøre perifere forhold. Denne bog vil gøre op med denne antagelse og dermed sætte et spørgsmålstegn ved forestillingen om incesttabuet som grundlæggende for al kultur. I bogen diskuteres materialet fra Oldtidens Ægypten og fra det præislamiske Persien.

Bogen handler om ‘almindelige mennesker’, og ikke om guder og konger, hvis liv altid har været organiseret efter andre regler. I romertidens Ægypten var ægteskab mellem søskende helt almindeligt, navnlig blandt landets græske befolkning. I Sasanidetidens Persien praktiseredes ægteskab mellem forældre og børn og mellem søskende.