Johannes Wiedewelt (1731-1802) spillede en central rolle for dansk billedhuggerkunst i sidste halvdel af 1700-tallet. Wiedewelt introducerede en tidlig form for nyklassicisme, manifesteret i et stort antal monumenter skabt til forskellige formål.
I 1750’erne studerede Wiedewelt i Paris og Rom, hvor han blev del af en international kreds af banebrydende kunstnere og videnskabsmænd. Ikke mindst var hans venskab med J.J. Winckelmann af varig betydning. I Danmark bestræbte Wiedewelt sig på at oversætte formsproget i antikkens statuer og monumenter til en ”evig”, national stil, der stadig virker forbavsende moderne. Som professor ved og direktør for Kunstakademiet havde han en afgørende rolle som formidler af nye ideer.
Bogen indeholder 14 tværfaglige artikler, hvori forfatterne revurderer Wiedewelts arbejde for kunsten, for kunstteori, akademiuddannelse og design. Der bliver lagt særlig vægt på Wiedewelts vedvarende studier af den klassiske antik og danske forhistoriske og middelalderlige monumenter, hvilket gør ham interessant for også arkæologihistorien. Bogen, der er det første engelske studie i bogformat af Wiedewelt, imødekommer en voksende interesse for den danske kunstner – også i udlandet.
Annette Rathje er mag.art. og lektor emerita i klassisk arkæologi ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Hun er internationalt medlem af Istituto Nazionale di Studi Etruschi ed Italici og har blandt andet undervist i etruskisk arkæologi. Et fokuspunkt i hendes forskning har været interaktion, netværker og forbundethed i Middelhavsområdet i 8.-6. årh. fvt. Hun har udført feltarbejde i Etrurien og Latium Vetus og er i færd med at udgive de prærepublikanske boliglag på Sepulcretum i Forum Romanum. Hendes forskning fokuserer aktuelt på tidlig-etruskiske billedsprog og visuelle narrativer fra en arkæologisk synsvinkel.
Marjatta Nielsen har studeret arkæologi, kunsthistorie, antropologi og romersk litteratur ved Helsinki Universitet. Hun har deltaget i forskningsprojekter om den etruskiske civilisations sidste århundreder (Rom/Helsinki 1967-71, Lund 2001-03), udgravninger i Italien samt udstillings- og udgivelsesprojekter ved Volterra (1985 og 2007) og i Helsinki (2003). Hun har været medredaktør af Acta Hyperborea og forelæst om etruskerne både i og uden for Europa. Hendes forskning har berørt etruskisk forskningshistorie, receptionen af Antikken, senetruskisk gravskulpturkunst og sociale emner som familieforhold, kvinder og børn i den klassiske verden. Hun er internationalt medlem af Istituto Nazionale di Studi Etruschi ed Italici.
Alle udgivelser af
Annette Rathje som redaktør
The Rediscovery of Antiquity
2003, ISBN 978-87-7289-829-2, hft
Pots for the Living, Pots for the Dead
2002, ISBN 978-87-7289-712-7, hft
Piranesi
1994, ISBN 978-87-7289-285-6, hft
Piranesi
1992, ISBN 978-87-7289-209-2, hft
Piranesi
1997, ISBN 978-87-7289-431-7, hft
Ficana
1981, ISBN 978-87-7289-876-6, hft
Vessels and Variety
2013, ISBN 978-87-635-3751-3, hft
Tradition
2015, ISBN 978-87-635-4258-6, hft
Approaches to Ancient Etruria
2022, ISBN 978-87-635-4697-3, hft
| |
|
