Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark, 1750–1920 gennemgår historisk, hvordan juridiske og politiske rettigheder er blevet opfattet i lyset af den enkeltes position inden for husstanden. Her tales både om den lille gårdshustand og den større godshusholdning. Bogen kortlægger, hvordan husbondfiguren har været tillagt rettigheder og pligter på vegne af hele sin husstand. Denne husbonds privilegerede position har haft stor indflydelse på tildelingen af rettigheder i lovgivningen og i den praktiske retsudøvelse fra Danske Lovs tid og helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Og tilsvarende har husbond haft en særlig repræsentativ rolle i de konstitutionelle organer, fra Stænderforsamlingerne i 1830’erne og frem til den reviderede Grundlov af 1915. Den enkelte blev ikke i første række opfattet som individ i jura og politik, men som en del af et husstandskollektiv, og det var stillingen herindenfor, der i vid udstrækning afgjorde hans eller hendes retlige og borgerlige status.

Bogen giver som den første på dansk en analyse af rets- og statsfilosofi, retsystematik, –dogmatik og –praksis med et begrebshistorisk og retspluralistisk udgangspunkt og i en politisk-historisk sammenhæng. Bogen fungerer både som tværvidenskabelig analyse af rettighedsanskuelser i Danmark i overgangen til det moderne, og som historikerens håndbog til det 18. og 19. århundredes juridiske og politiske tænkning.

Anette Faye Jacobsen, ph.d. i historie, arbejder som specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder. Er universitetscensor i historie og har været ekstern lektor ved Historisk Institut, Københavns Universitet. Har deusden udgivet en række bøger og artikler om historiefaglige og menneskeretlige emner.

Husbondret, del I: Fra Danske Lov til landboreformerne  s. 55-191

Husbondret, del II: Fra landboreformerne til Junigrundloven  s. 193-271

Husbondret, del III: Fra Junigrundloven til begyndelsen af det 20. århundrede  s. 273-414