▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Øresundsregionen var i 1500-tallet en central region i Danmark, og særligt Helsingør og Helsingborg var vigtige byer i udvikling. I Georg Braun og Frantz Hoogenbergs berømte atlas, Civitates Orbis Terrarum, skildres de derfor omhyggeligt på smukke håndkolorerede plancher. Jens Schjerup Hansen viser gennem analyser af det rige kartografiske materiale, hvordan overgangen fra middelalderens optik og tætte bebyggelse til renæssancens centralperspektiviske og geometriske udlægning kommer til udtryk i måden at fremstille såvel som at aflæse kortene på.
Desuden har Jens Schjerup Hansen undersøgt de arkitektoniske planer omkring Marienlyst Slot ved Helsingør, både før, under og efter lystslottet blev bygget, samt undersøgt hvordan byhaverne i perioden skiftede funktion fra traditionelle nyttehaver til prydhaveanlæg med træk fra den nye italienske havekunst.
Bogen er rigt illustreret med renæssancekort af bl.a. danske og svenske byer samt nutidige fotografier.
Bogen er redigeret af professor emeritus Lise Bek på grundlag af Jens Schjerup Hansens efterladte manuskript.
Lise Bek er dr.phil. og tidligere professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet, hvor hun især har forsket i renæssancearkitektur og by- og landskabsplanlægning.
Jens Schjerup Hansen (1940–2003), mag.art. og phil.dr., var fra 1972 til sin død ansat som seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut. Han har bl.a. skrevet bogen Koldinghus slotshave. Dronning Dorotheas haver ved Koldinghus, 1995.
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.Kunder, som har købt denne titel, købte også
|