I denne bog analyseres kodeskift ud fra en funktionel-grammatisk vinkel. Kodeskift vil sige, at der skiftes sprog inden for en sproglig enhed, og det er især kodeskiftets ikoniske og strukturelle egenskaber, der undersøges. Kodeskift er her anset for en sproglig modus og en semiotisk proces, og det er altså en fuldgyldig sproglig manifestationsform med egne forudsætninger og begrænsninger på lige fod med alle andre sproglige manifestationsformer, ikke en fejl. Formålet med analysen er især at placere kodeskift i den almindelige sprogvidenskabelige interessesfære, altså som et systematisk sprogligt fænomen, der deltager funktionelt i den grammatiske strukturering af sproglige konstruktioner.
De empiriske data stammer fra tosprogede tyrkisk-danske unges gruppesamtaler, indsamlet under det såkaldte Køgeprojekt. Kodeskiftene, der er fundet i dette materiale, har dannet basis for en typologi, struktureret omkring ikoniske træk. Imidlertid kan ikonicitet alene ikke forklare eller motivere alle tilfælde af kodeskift, og som konsekvens undersøges interaktionen mellem ikonicitet og struktur.
Det vises, at de fleste kodeskift ikke er tilfældige, når både form og funktion inddrages i analysen, og præcis dette instantierer kodeskift som udtryksmiddel med grammatisk funktion.
Bogen indeholder desuden en introduktion til formelle og sociolingvistiske-diskursorienterede tilgange til kodeskift samt til den (københavnske) funktionelle grammatik. Sproglig ikonicitet og informationsstruktur gennemgås særlig grundigt. Der rundes af med en perspektiverende diskussion.
