Augustenborg på Als var fra 1651 til 1851/53 centrum for de augustenborgske hertugers liv. Det nuværende, storslåede slot blev overvejende bygget i 1760’erne, men havde en forgænger i mere beskedent bindingsværk. Gennem tiden lykkedes det de augustenborgske hertuger at samle sig gods, således at også Sønderborg Slot og Gråsten Slot blev en del af de samlede besiddelser.

På Augustenborg udfoldedes et hofliv efter tidens standarder. Hertugerne, prinserne og prinsesserne var ikke blot født hertugelige. De måtte også fremstå som sådanne for at opretholde den høje position.

Bogen handler om selve det at være hertug. Temaet er den særlige aristokratiske kultur: Hvordan bragte man de unge i den rette aristokratiske karakter? Hvorledes så de fysiske omgivelser ud, hvad betød slottene, hestene, møblerne, sølvtøjet og malerierne? Hvad kendetegnede relationerne mellem herskaberne og de undergivne? På hvilken måde udøvede hertugen magt og nåde? Hvilken betydning havde de storslåede fester og indviklede ceremonier – og hvad foregik der egentlig? Hvorledes benyttede hertugerne landskabet uden for slottene og parkerne? Hvilke forbindelser var der til kongen i Danmark og til andre europæiske aristokrater?

Bogen giver en analyse på baggrund af sådanne spørgsmål. Vi kommer til fest på slottet, til jagt i skoven, på besøg hos overinspektøren for godserne og ind i den europæiske elitekultur på en både meget konkret måde og med en analytisk eftertanke. Gennem sin referenceramme i ny kulturhistorie og mikrohistorie er bogen også et bidrag til fagdebatten om skrivning af kulturhistoriske studier.