Fås også som e-publikation
Fås også som trykt bog
Litterære verdensbilleder handler om en naturfilosofisk tendens hos tre af 1990'ernes nye markante forfattere, Solvej Balle, Merete Pryds Helle og Niels Lyngsø, der alle kredser om grænser og forbindelser mellem menneske, kultur og natur. Det er en litteratur, der spørger til det forunderlige og uafklarede forhold, at vi både er viklet ind i naturen og samtidig lever i en civilisation, der i stigende grad fjerner os fra den.
Tyngdepunktet er en række nærlæsninger af beretningerne Ifølge Loven (Solvej Balle), Vandpest og Men Jorden står til evig tid (Merete Pryds Helle) samt det lange digt STOF (Niels Lyngsø). Karakteristisk for disse værker er, at de grænser mellem natur og kultur, vi normalt opererer med, bliver overskredet i denne litteratur. Værkerne fremstår ikke umiddelbart som særlig sammenhængende, de er delt i mindre tekststykker, springer i tid og rum og leverer et væld af forskellige oplysninger om verden. Jakob Hansen fokuserer på, hvordan bøgernes kompositoriske former, som litterære modeller, mimer et bestemt syn på menneskets placering og forhold til den omgivende natur. De kan betragtes som litterære billeder af verden, deraf titlen: Verdensbilleder.
Bogens sidste del indkredser litteraturens forhold til naturen, åbningen mod naturvidenskaberne og tegner et slags portræt af en generation og dens forhold til tidens bredere, naturfilosofiske felt.
Jakob Hansen, født 1967, er cand.phil. i dansk.
Alle udgivelser af
Jakob Hansen som forfatter
Litterære verdensbilleder 2000, ISBN 978-87-7289-609-0, hft
Vandpest 2004, ISBN 978-87-635-0081-4, e-publikation
Men Jorden står til evig tid 2004, ISBN 978-87-635-0082-1, e-publikation
Stof 2004, ISBN 978-87-635-0083-8, e-publikation
Forholdet til naturen 2004, ISBN 978-87-635-0084-5, e-publikation
Ifølge loven 2004, ISBN 978-87-635-0080-7, e-publikation
| |
|