Danmark blev til som led i dannelsen af Europa. Såvel skabelsen af det middelalderlige danske kongerige som det danske samfund er en integreret del af Europas historie; på en og samme gang noget særligt dansk og noget fælles europæisk. Derfor er den nationalhistoriske ramme sprængt i denne bog. Den ser på danerne udefra og skildrer deres kontakt med omverdenen. Fokus er rettet mod sammenligning og integration af dansk og europæisk historie. Det er en ny måde at skrive danmarkshistorie på.

Den europæiske kultur opstod i middelalderen. Omkring 800 blev begrebet Europa brugt til at markere den vestlige karolingiske romerskkatolske civilisation over for den østlige byzantinske. I århundrederne frem mod 1300 blev den romerskkatolske kristendom verdensdelens dominerende religion og ideologi. De sociale og økonomiske strukturer blev harmoniseret. I kontrast hertil medvirkede handelssamkvemmet til, at de enkelte egne og regioner i indbyrdes samspil udfoldede det, de var bedst til. Der opstod en mængde mere eller mindre suveræne konge- og fyrstedømmer, der ligeledes bidrog til etnisk mangfoldighed og kulturel og økonomisk dynamik. Et af disse riger var Danmark. Omkring 1200 stod Danmark frem som et af de suveræne europæiske kongeriger.

Det var på den baggrund, man ved udgangen af middelalderen beskrev Europa som et kontinent der var politisk regionaliseret og fragmenteret, men forenet af den romerskkatolske kirke – over for det muslimske, politisk centraliserede ottomanske imperium. Den moderne opfattelse af Danmark og Europa har rod i denne tankegang.

I periferien  s. 21-88

Mod Europa  s. 89-174

I Europa  s. 175-262